Opskrift: Skøn rosensaft fra egen have
Drik din have - i stedet for at lade alle de dejlige rosenblade gå til spilde… Rosensaft smager fuldstændigt, som de udsprungne roser dufter. Blomsteragtigt, sødt, raffineret, let parfumeret – sådan en duft, som eventyrprinsesser ville tage bad i. På en måde minder rosensaft om hyldeblomstsaft med sine blomsteragtige noter. Rosensaft smager mindst lige så godt som hyldeblomstsaft, det er bare meget hurtigere at lave. Til rosensaft kan du bruge blade fra alle slags roser, bare de ikke har været sprøjtet. Hybenroser fra stranden er mindst lige så gode som haveroser og giver en dybere farve. Vi brugte 90% haveroser og 10% hybenroser. For at få 1 liter saft plukker du en STOR skålfuld rosenblade (250 gram), koger bladene 5 minutter i vand med sukker, tilsætter saften fra 1 citron og lidt citronsyre. Og så skal saften bare sies. Alt i alt tager det under 30 minutter. Har du mange roser, kan du lige så godt lave en større portion med det samme. Glæd dig til miraklet, når du koger rosenblade…
- Tid: 30 min
- Portioner: 8
Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag
Ingredienser
- rosenblade: 250 g
- sukker: 250 g
- vand: 1 liter
- citron, saften: 1
- citronsyre: 1 tsk
- Atamon