Opskrift: Avocadomad med soltørret tomat

Opskrift: Avocadomad med soltørret tomat

Den venlige avocado-smag er svær ikke at kunne lide. Og når den pæreformede frugt så er skåret flot ud i millimetertynde skiver og spredt dekorativt over et stykke groft brød – lige til at lægge på Instagram - er det let at forstå, at københavnske hipstere er faldet pladask for den skønne avocadomad. Farvel grå leverpostej, farvel syntetiske pølse, farvel svedende ostehørmer – goddag smukke, sunde avocadomad. Men, men, men… det er møgsvært at få en avocadomad til at ligne en halv million hjemme i sit eget køkken. Hvad så? Glem udseendet og spar en halv times ærgrelser! Mos din avocado med lidt lime eller citron – læg mosen på dit yndlingsbrød – og top op med noget lækkert ovenpå. Fx soltørret tomat. Så nemt er det lave en drønlækker mad sprængfyldt med alle de sunde sager, din krop hungrer efter.

Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag

Importér til min kogebog

Ingredienser

  • avocado: 1
  • limesaft: 1 spsk
  • salt: 0.5 tsk
  • Peber
  • store soltørrede tomater: 6
  • rødløg, i tynde skiver: 1
  • bredbladet persille: 1 kvist

Lignende opskrifter

Seneste opskrifter

Se alle opskrifter