Opskrift: Blomkåls BBQ bites

Opskrift: Blomkåls BBQ bites

Når du snitter et blomkålshoved i små bidder, vender dem i en lækker barbecue-dressing og bager 20 minutter i ovnen – så forvandler du den alvorlige grøntsag til glade hapsere, som ALLE kan lide. Selv inkarnerede kødelskere, der normal vrænger på næsen af grøn kost. Nogen kalder retten for ‘blomkål hotwings’, fordi smagen er henad de populære BBQ-kyllingevinger. Andre kalder den blomkåls-barbecue. Bare for at være på tværs døber vi den så: Blomkåls BBQ bites (vel vidende, at vores dansklærer ville sætte harmdirrende røde streger under navnet). Kald den, hvad du vil - du skal jo ikke snakke med den. På en god halv time kan du lave en skålfuld let knasende blomkålsbidder, der smager mere af mumset fastfood end af sund vegetarmad. Men faktisk er retten begge dele - mumset og (ret) sund. Servér blomkåls BBQ bites som tilbehør til al slags mad - grøn buffet, frikadeller , burgere mv. Eller guf dem som en (ret) sund frokostret en dag.

Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag

Importér til min kogebog

Ingredienser

  • blomkålshoved: 1
  • mel: 1 dl
  • soya: 0.5 dl
  • æg: 2
  • fed hvidløg, knust: 2
  • ketchup: 2 spsk
  • brun farin: 2 spsk
  • cayennepeber: 1 tsk
  • paprika: 1 tsk
  • spidskommen, knust: 1 tsk
  • salt: 1 tsk
  • stjerneanis, knust: 1

Lignende opskrifter

Seneste opskrifter

Se alle opskrifter