Opskrift: Thai-inspireret skaldyrssalat
Det thailandske køkken med dets skarpe, syrlige, stærke og frem for alt fremmedartede smage har gået sin sejrsgang verden over. Og i takt med at tusindvis af danskere hvert år valfarter til det gamle kongerige Siams blide kyster har vi også herhjemme oplevet en eksplosion i interessen for god thaimad . Heldigvis kan vi sagtens kombinere vores egne sæsonfriske råvarer med de eksotiske thaikrydderier og opnå en hæderlig efterligning af de retter, vi smagte dernede på stranden under palmerne. Det er nemmere, billigere og mere bæredygtigt på den måde. Denne opskrift på skaldyrssalat er egentlig bare ment som inspiration. Vi foreslår rejer og blæksprutte, men du kan også bruge jomfruhummer, hummer, kammuslinger, fast hvid fisk og alt muligt andet. Vores fennikel er du hjerteligt velkommen til at udskifte med spidskål osv. Glæd dig til en sprød og spændende skaldyrssalat, der egner sig perfekt som salat på buffeten eller som en festlig forret .
- Tid: 40 min
- Portioner: 6
Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag
Ingredienser
- strå citrongræs: 1
- kaffir-limeblade: 4
- frisk ingefær: 15 g
- fed hvidløg: 2
- chili : 1
- lime, saften: 1
- olie: 3 spsk
- fiskesovs: 3 spsk
- sukker: 1 tsk
- rå blæksprutter, i ringe: 300 g
- kæmperejer: 300 g
- stort fennikel: 1
- stort æble: 1
- gulerødder : 4
- stængler blegselleri: 2
- sherrytomater, halveret: 200 g
- koriander, hakket: 1 bdt