Opskrift: Pikante ingefær cookies
Der er meget godt at sige om ingefær. Det er en ekstremt sund rod, fyldt med antioxidanter og med dokumenteret antiinflammatorisk effekt. Ingefær virker mod smerter, betændelsestilstande og andre ubalancer i kroppen. Og så er der jo smagen! Ingefær har en pikant, gennemtrængende smag, der øjeblikkeligt sender tankerne ud på rejse i de varme lande. Og dét gælder, uanset om du bruger frisk eller tørret ingefær. I den engelsktalende verden kaldes disse cookies for gingernuts og har i årtier været blandt de mest populære småkager serveret sammen med ’a nice cup of tea’. I Danmark kender vi dem også under navnet ingefærsmåkager. I forhold til klassiske cookies har vi erstattet en del af melet med havregryn, som både er sundere og giver større sprødhed. Nogle ville derfor kalde opskriften for havregrynskager med ingefær. Vælg selv!
- Tid: 40 min
- Portioner: 8
Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag
Ingredienser
- rørsukker: 100 g
- brun farin: 140 g
- blødt smør: 150 g
- kardemommekapsler, de knuste korn: 15
- æg: 1
- mel: 180 g
- havregryn: 70 g
- bagepulver: 1 tsk
- natron: 0.5 tsk
- salt: 0.5 tsk
- frisk ingefær, revet: 50 g