Opskrift: Sund kartoffelsalat thaistyle
Kartoffelsalat kan være mange andre ting end den gammelkendte hyggespreder med hvid majonæsedressing og purløg på toppen. Den gammeldags kartoffelsalat passer fantastisk til gammeldags frikadeller og andre mildt krydrede stegeretter. Men hvad nu, hvis der er lidt mere fut i kødet? Ville det så ikke være dejligt med en kartoffelsalat, der kan give lidt modspil? En sund kartoffelsalat thaistyle indeholder de dejlige, kogte kartofler (husk nu masser af salt under kogningen), men også nogle håndfulde sprøde, rå grøntsager med alle vitaminerne intakt. Her benytter vi gulerødder, blegselleri og radiser, men brug gerne, hvad du lige har ved hånden - det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er nemlig den spicy dressing med ingefær, hvidløg, chili og fiskesovs. Sammen med et bundt koriander er det dressingen, der giver dig oplevelse af Thailand i Danmark. Servér kartoffelsalat thaistyle som tilbehør til saftige spareribs med Spicy Twists barbecue marinade og til den krydrede cuvette sous vide .
- Tid: 35 min
- Portioner: 4
Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag
Ingredienser
- kartofler, kogte: 1 kg
- gulerødder, i små tern: 3
- stængler blegselleri, hakket: 3
- radiser, i skiver: 1 bdt
- rødløg, finthakket: 1
- æble, hakket: 1
- koriander, hakket: 1 bdt
- olie: 1 dl
- lime, saften: 1
- ingefær, revet: 15 g
- fed hvidløg, knust: 1
- chili, finthakket: 1
- fiskesovs: 2 spsk
- sukker: 1 tsk