Opskrift: Indbagt laks med spinat
Nogle smagskombinationer passer bare forunderligt godt sammen. Tænk på risengrød med kanel, boller i karry , leverpostej med surt – og laks og spinat. I en indbagt laks med spinat skal de friske spinatblade lige steges bløde i smør sammen med løg og hvidløg. Spinatstuvningen lægges oven på den ene halvdel af laksen, herefter et lag dildcreme, og den anden halvdel af laksen fuldender sandwichen. Herefter pakkes det hele ind i butterdej, bages 20 minutter i ovnen – og så står du med en pragtfuldt saftig laks omgivet af de skønneste smage. Indbagt laks er overhovedet ikke spor svært at lave, og opskriften giver dig garanti for, at den skønne lyserøde fisk får præcis den varme, den skal have. Hverken mere eller mindre. Vi laver dobbelt op på dildcremen. En tredjedel ryger med ind i pakken sammen med laks og spinat. To tredjedele kan du bruge som sovs sammen med nykogte kartofler eller ris. Hvis du synes, kan du også servere en fræk fennikelsalat med æble til. Har du ikke rosenpeber til di…
- Tid: 60 min
- Portioner: 4
Kilde: Spicy Twist - Lækre madopskrifter med smag
Ingredienser
- laks: 600 g
- smør: 25 g
- rødløg: 2
- fed hvidløg: 2
- salt: 1 tsk
- frisk spinat: 200 g
- plader butterdej: 2
- æggeblomme: 1
- sesamfrø: 1 tsk
- cremefraiche 38%: 400 g
- dild, finthakket: 2 bdt
- citron, den revne skal: 1
- rosenpeber: 1.5 tsk
- citronsaft: 1 tsk